Faglært landmand - du kan stadig gøre din gamle uddannelse færdig

Frem til 1. august 2008 hed uddannelsen indefor landbrugsområdet Uddannelsen til Faglært landmand.

Det tager 3½ år at uddanne sig til landmand. Hvis du har været på modul 1a, så er du optaget i den gamle uddannelse, og kan derfor fortsætte på modul 1b og på Modul 2. Mellem skoleopholdene er der praktikophold på landbrugsbedrifter.

Hvis du allerede er igang med uddannelsen til Faglært landmand
Du har ret til at gøre dig uddannelse færdig efter den gamle uddannelsesordning. Det betyder at der udbydes både modul 1b i 2008 og modul 2 i 2009

Du kan også skifte til den nye uddannelsesordning, hvis du opfylder betingelserne:

  • M2 praktik skal være på en godkendt praktikplads
  • du og din læremester skal ophæve ansættelseskontrakten og indgå en ny uddannelsesaftale, hvor du skal have løn efter overenskomsten under både praktik og skoleophold og lovgrundlaget for ansættelsen ændres fra Lov om visse arbejdsforhold mv. til ferieloven 
  • du skal kompetencevurderes for at finde ud af om kravene til optagelse er opfyldt

Du kan for eksempel blive optaget på 1. hovedforløb i 2009, hvis du har været på modul 1a i 2007 eller 2008. Du skal kompetenceafklares forud for skolestarten, fordi du blandt andet ikke har haft biologi på M1a, som man har på det nye grundforløb. Du bliver kontaktet af skolen forud for skolestart.

Elever, der har været på modul 1b kan afslutte med modul 2 i 2009 som oprindelig planlagt i uddannelsesaftalen eller skifte til 2. hovedforløb, hvis overstående krav om praktikken er opfyldt.

 

Bygholm Landbrugsskole · Hattingvej 49 · 8700 Horsens · Tlf.: +45 7562 1799 · info@Opdater venligst din browser!bygholm.dk