Grundforløb - den bedste start til arbejde i landbruget
Bygholm Landbrugsskole udbyder grundforløbet Dyr, planter og natur, som er en af de 12 indgange til en erhvervsuddannelse. Grundforløbet på Bygholm Landbrugsskole sigter mod en uddannelse til landmand. Grundforløbet er en kombination af praktiske øvelser og klasseundervisning. Du kommer også til at deltage i de mest almindelige arbejdsopgaver i kvæg- og svinestald og i marken.
Du kan starte på grundforløbet to gange om åretPå Bygholm Landbrugsskole starter vi et nyt grundforløb hvert år til august og januar. Bygholm Landbrugsskole anbefaler, at du vælger august-holdet, hvis du ikke har kendskab til arbejdet i landbruget i forvejen. På skoleopholdet bliver du rustet til at komme i praktik på et landbrug. Hvis du har en uddannelsesaftale med en landmand allerede inden skolestart, skal du aftale med din praktikvært, om du skal starte på skole eller i praktik. |




